Test Manager på Program niveau - gerne med finansiel erfaring
Test Manager – komplekst transformationsprogram
Vi søger en erfaren Test Manager til et større transformationsprogram med integration mellem vores partner, danske banker og en global 3rd-party SaaS-løsning.
Der er et krav om on-site 4 dage om ugen på vores partners lokation i Fredericia.
Rollen er en programnær nøgleposition med ansvar for at skabe struktur, fremdrift og kvalitet på tværs af testsporet i et afhængighedstungt setup.
Opgaver
Etablere og drive samlet teststrategi og testplan på tværs af flere miljøer og parter.
Koordinere testaktiviteter mellem interne teams, banker og ekstern leverandør, herunder sikre styring af afhængigheder, testdata, miljøer og defects.
Omsætte komplekse forretningsflows og integrationer til robuste testscenarier og risikobaserede testindsatser.
Samarbejde tæt med udviklere om testbarhed, fejlfinding og løbende forbedringer, herunder afklaring af acceptkriterier og automatisering hvor relevant.
Følge op på leverandørleverancer, commitments og fremdrift i tæt samspil med programledelsen.
Understøtte bankernes testspor og bidrage til fælles struktur, forventningsafstemning og praktisk modus operandi.
Sikre transparens i status, risici og beslutningspunkter.
Drive stakeholder management i testsporet: forventningsafstemme, formidle komplekse problemstillinger klart og levere beslutningsoplæg til programledelse og øvrige nøgleinteressenter.
Bidrage til at løfte testdisciplin, sporbarhed og test modenhed i det samlede program.
Profil
Vi forestiller os en profil der:
Har tung erfaring som Test Manager i større programmer med mange interessenter og eksterne leverandører.
Trives i krydsfeltet mellem testledelse, stakeholder management og leverandørsamarbejde – og kan kommunikere klart på tværs af forretning, IT og eksterne parter.
Kan skabe struktur og momentum i komplekse og delvist uafklarede omgivelser.
Gerne har erfaring fra finansiel infrastruktur, integrationstunge løsninger eller regulerede miljøer. (Alternativt pharma, men finansiel bliver foretrukket)
Kommunikerer klart og kan balancere samarbejde med nødvendig fasthed over for leverandører.
Har solid erfaring med Jira/Zephyr eller tilsvarende værktøjer. Men pragmatisk i brugen.
Kan selvstændigt skabe struktur og overblik via fx dashboards og rapporter.
Succeskriterier
Succes måles ikke kun på en gennemført test, men på at rollen bidrager til:
Stabil og troværdig fremdrift i testsporet – med tydelig status og opdateret dokumentation.
Tidlig identificering og håndtering af risici og afhængigheder.
Velfungerende samarbejde mellem vores partner, banker og leverandør.
Velfungerende samarbejde med udviklere.
En moden og robust testtilgang, der kan skaleres på tværs af programmet.
Konsekvent brug af Jira (fx Jira/Zephyr) til planlægning, eksekvering og opfølgning på test, defects og rapportering – med sporbarhed fra krav til resultater.
Fremme testautomatisering, hvor det er muligt og giver forretningsværdi, herunder prioritering af egnede testcases og tæt koordinering med udviklingsteams.
Overdragelse af en driftbar teststruktur ved opgavens afslutning.
Andre oplysninger:
Opstart og varighed:
11.5.2026 - 10.1. 2027
Omfang:
Fuldtid
Lokation:
Fire dage om ugen i Fredericia
Sprog:
Dansk
Test Manager på Program niveau - gerne med finansiel erfaring
Test Manager på Program niveau - gerne med finansiel erfaring